Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hvad betyder Brexit for din virksomhed?

Har din virksomhed salg i Storbritannien? Eller indgår britiske virksomheder i din værdikæde? Så vil Brexit få betydning for din virksomhed i forhold til moms, told, produktkrav mv. Se hvad du kan gøre allerede nu, og prøv regeringens online Brexit-tjekliste.

Storbritannien og EU forhandler stadig om, hvordan Storbritannien skal forlade EU, og hvad rammerne for det fremtidige samarbejde skal være. Vi ved derfor ikke endnu, hvilke regler der vil gælde i fremtiden, eller hvornår disse vil træde i kraft.

Hvad kan jeg gøre allerede nu?
Regeringen har udarbejdet en online orientering, der tager udgangspunkt i de mest relevante situationer. For eksempel om du sælger eller køber varer eller tjenesteydelser til/fra Storbritannien. Der er også en online tjekliste, der skal hjælpe dig i dine forberedelser til, at Storbritannien forlader EU.

I tjeklisten angiver du fx, om du eksporterer varer til Storbritannien. Og så får du en kort forklaring på, hvad du kan forvente af ændringer i forhold til: moms og told, produktkrav, certifikater, standarder og betalingsformer med mere.

Hvis du eksporterer tjenesteydelser, vil også krav ved indførsel af udstyr, adgang til såkaldte regulerede erhverv (fx VVS'er eller ingeniør) og udstationering af medarbejdere ændre sig.

Link til regeringens vejledning og tjekliste om Brexit

Kontakt til relevante myndigheder
Har du konkrete spørgsmål, er der også en lang liste med relevante myndigheder, som du kan henvende dig til.

Spørgsmål
Har du spørgsmål om Brexit, kan du kontakte Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri på mail: htu@danskbyggeri.dk eller telefon: 72 16 02 83.