Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Regeringen vil hæve håndværkerfradraget og holde hånden under eksportvirksomheder

Regeringen vil hæve håndværkerfradraget. Det er godt for boligejerne, men også for den grønne omstilling. Samtidig foreslår de en stor eksportpakke på yderligere 500 millioner kroner årligt fra 2021-2023.

Foto: Getty Images

Regeringen foreslår en udvidelse af boligjobordningen – også kaldet håndværkerfradraget – og en ny eksportpakke på yderligere 500 millioner kroner. Det sker som et oplæg til forhandling af finansloven og en samlet grøn genstart af Danmark. Det skriver Finansministeriet på deres hjemmeside.

Derudover er der også forslag om en ramme til markante og målrettede omstillingsindsatser i 2021 og 2022 på i alt 2 mia. kr. i de områder af Danmark, der lige nu er hårdest ramt af krisen.

Læs mere om forslagene på Finansministeriets hjemmeside

 

DI tager godt i mod regeringens udspil

Forslagene falder i god jord hos Dansk Industris adm. Direktør Lars Sandahl Sørensen. Det skriver DI Business, hvor Lars Sandahl Sørensen udtaler:

- Vi skal virkelig lægge kræfter i at holde gang i hjulene i denne svære tid og samtidig konstant holde fokus på den grønne omstilling. Derfor er det glædeligt, at regeringen vil udvide boligjobordningen, så danskerne får et større incitament til at forbedre deres boliger og få hjælp i hjemmet. Det har vi arbejdet hårdt for, og det vil være til stor gavn for både danskere, byggevirksomheder og servicevirksomheder over hele landet.

Læs hele artiklen i DI Business ved at klikke her

 

DI Dansk Byggeri håber på, at fradraget bliver enkelt at forstå

Også hos DI Dansk Byggeri er der ros til regeringen. Branchefællesskabet peger dog på, at fradraget bør være nemt at forstå, så håndværkerfradragets skatteværdi hæves – ligesom det er tilfældet for serviceydelser.

- I DI Dansk Byggeri roser vi regeringen for at øge håndværkerfradraget, det hjælper den grønne omstilling i parcelhusdanmark. Fradraget bør være enkelt at forstå, så når regeringen hæver fradragets skatteværdi for serviceydelser, bør det også ske for håndværk. Det er vigtigt og godt, at regeringen her viser, at den anser ordningen som et værdifuldt og virksomt instrument til både grøn omstilling og grøn genstart, pointerer Torben Liborius på DI Dansk Byggeris hjemmeside.

Læs hele artiklen på DI Dansk Byggeris hjemmeside