Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nye energikrav til vinduer udskydes til 1. februar 2021

Der er opnået politisk enighed om at forlænge overgangsperioden til de nye energikrav for vinduer og døre med én måned, frem til 1. februar 2021.

Foto: Ricky Molloy

Udskydelsen sker på baggrund af coronanedlukningen i Nordjylland og for at hjælpe de vinduesproducenter og håndværkere, som er blevet forsinket på leverance og montage.

Hvad betyder de nye krav, der nu effektueres fra 1. februar 2021?

De nye krav betyder ganske kort, at vinduer ikke må bortlede mere varme fra boligen, end de optager gennem solens stråler. I praksis betyder det, at nye vinduer fra 1. februar 2021 skal leve op til energikrav svarende til energiklasse A. Vinduer svarende til energiklasse B må kun anvendes i sommer- og fritidshuse.

Reparation

Ved reparation og udskiftning af ruder, skal en ny rude fx overholde de krav, der var gældende, da vinduet blev installeret. Udskifter håndværkeren et gammelt vindue til et nyt, så skal de nye regler opfyldes. 

Byggetilladelse

Kræver byggeriet byggetilladelse, er det ansøgningstidspunktet, der afgør, om håndværkeren må montere gamle vinduer/døre i byggeriet. Det vil sige, at hvis du har ansøgt om inden 31. januar 2021, er det tilladt. Herefter skal de nye regler opfyldes.

Kræver byggeriet ikke byggetilladelse, er det montagetidspunktet, der afgør, om håndværkeren må montere gamle vinduer/døre. Montering af gamle elementer er tilladt før 31. januar 2021, hvorefter de nye regler skal opfyldes.

Tilstandsrapport
Såfremt et vindue fra februar 2021 og frem er dårligere end energiklasse A, vil det afvige fra bygningsreglementet og ved kontrol bevirke et rødt mærke (=kritisk fejl, tidligere K3) i tilstandsrapporten.

Tydelig kundekommunikation
Kommunikere tydeligt til kunder, at vinduer ringere end energiklasse A ikke er lovlige at installere i bygninger m. undtagelse af sommerhuse og fritidshuse efter overgangsperiodens udløb 31. januar 2021, med mindre der er indsendt ansøgning om byggetilladelse før februar 2021. 

Har du spørgsmål? Kontakt Dansk Byggeindustri og DI Dansk Byggeri

Opstår der spørgsmål og har du brug for vejledning, er du mere end velkommen til at kontakte vores sekretariat:

Torben Hessing-Olsen, chefkonsulent i DI Dansk Byggeri, 7216 0195 eller toh@di.dk

Frederik Waitz Søborg, chef for Dansk Byggeindustri, 72 16 01 93 eller fws@di.dk.