Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Blivsnedker.dk skal fortælle unge om snedkernes uddannelser

En kampagnevideo og store billeder er den nye talsmand for snedkerfaget på blivsnedker.dk. Det nye website guider os på en let og elegant facon gennem snedkerfagets mange karriere- og uddannelsesmuligheder.

Fotos: Blivsnedker

”Fra ide til virkelighed”.
Det er, hvad Blivsnedker skriver på deres nye website, der blev lancereret i dag den 2. oktober 2018. Budskabet handler om, at man i snedkerfaget ikke bliver på tegnebrættet, men er med gennem hele processen. Og det er det budskab, der skal fange de unge, som har interesse i godt håndværk og har lyst til at arbejde med præcision og finesse.

Som titlen antyder, er Blivsnedker et website for dem, der nysgerrige på faget og overvejer at gå i lære som snedker. 

Den simple struktur på det nye website guider de unge gennem en verden af muligheder, og fortæller om de karriere- og uddannelsesmuligheder, som snedkerfagene tilbyder. De store billeder, der løfter hjemmesidens visuelle karakter, er gode eksempler på, hvilke forskellige opgaver uddannelserne tilbyder. Der er lagt vægt på, at websitet præsenterer de forskellige brancher, og formålet har været at skabe en simpel og overskuelig opbygning, hvor der er direkte adgang til viden om snedkeruddannelserne.

Næst vigtigst er måske de personlige historier og gode råd, som står til stor inspiration for andre unge og skaber klarhed om snedkeruddannelsernes muligheder.  

Kampagnefilm og visuelle møder med lærlinge
På blivsnedker.dk bliver man mødt af en inspirerende film, der skaber en historie om snedkerfaget og de spædende muligheder der er. I filmen møder man de tre lærlinge Christian, Jule og Mathias. Det er også muligt at lære dem endnu bedre at kende på deres lærlinge-profiler, hvor de slår et lag for hver deres snedkerfag. 

Det er Snedkernes Uddannelser der står bag Blivsnedker.dk. Sekretariatet støtter og betjener uddannelsesudvalgene med det formål at styrke uddannelsernes kvalitet samt forbedre branchens rekrutteringsmuligheder og billede udadtil.

Besøg blivsnedker.dk og se kampagnefilmen



Mød Christian, der er maskinsnedkerlærling, på blivsnedker.dk. 


Mød Jule, der er møbelsnedkerlærling, på blivsnedker.dk. 


Mød Mathias, der er bygningssnedkerlærling, på blivsnedker.dk.