Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Oplev verdens største fagmesse med Obama og Merkel i Tyskland

Danmark er repræsenteret ved profileret fagmesse i Hannover den 25.-29. april, der åbnes af USA's præsident, Barack Obama, og Tysklands kansler, Angela Merkel.

Eksportrådet i Tyskland, Center for Underleverandører og Industrisamarbejdet, som er en del af Dansk Industri, inviterer danske virksomheder til at deltage i en dansk fællesstand på industrimessen Industrial Supply i Tyskland.

Messen finder sted i Hannover den 25.-29. april, og er verdens førende fagmesse, der har eksisteret i over 60 år. Messen er kendt for at have omkring 200.000 besøgende og cirka 5000 udstillere fra 70 nationer. I 2016 er forventningerne ekstra høje, da selveste USA's præsident, Barack Obama, og Tysklands kansler, Angela Merkel, åbner messen.

Den danske fællesstand er cirka 450m2 stor og har en central placering, der vil tiltrække opmærksomhed og mange besøgende. Fællesstanden bliver markedsført og eksponeret i både danske og tyske medier. Danske virksomheder, der deltager i fællesstanden, har mulighed for at få kontakt til nye kunder i hele verden på tværs af brancher, som kan skabe grobund for ny eksport. Samtidig giver messen indsigt i den nyeste fagviden om maskiner og underleverancer, og deltagerne kan udveksle erfaringer. Medarbejdere fra Eksportrådet i Tyskland er til stede under hele messen, og kan for eksempel hjælpe med oversættelse, hvis det er nødvendigt.


Læs mere om messen her