Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Bedre Bundlinje 3.0: Gå-hjem-møder

Dansk Byggeri fortsætter nu Bedre Bundlinje i samarbejde med 3F.

Bedre Bundlinje forløbene arbejder med forbedringer, der kan skabes i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Få gratis dagsforløb i din virksomhed og I får værktøjer til hurtige forbedringer som:

- Mindre spildtid
- Færre frustrationer
- Glade kolleger og medarbejdere, der tager ansvar
- Bedre arbejdsmiljø og øget sikkerhed
- Bedre bundlinje – for alle!

I de første Bedre Bundlinje forløb er der skabt gode resultater for medlemsvirksomheder siden 2011. I Bedre Bundlinje 3.0 har vi taget det bedste med fra de forrige forløb, og dem tilbyder vi nu til gavn for jeres virksomhed.

Gratis gå-hjem-møde 28. april 2016 i Midtjylland
Det starter med et gå-hjem-møde i Midtjylland den 28. april, hvor I har mulighed for at høre nogle af de gode erfaringer, som kolleger i byggeriet har høstet. Gå-hjem-mødet byder på et afvekslende program med oplæg, workshops og dialog. I bliver både introduceret til en række værktøjer, og I får indblik i, hvad det betyder for jer at være med i Bedre Bundlinje og hvilke tilbud vi har.

Program

  1. Erfaringer, cases og værktøjer fra Bedre Bundlinje 2.0
  2. Præsentation af dagsforløb og længere udviklingsforløb i Bedre Bundlinje 3.0
  3. Tre korte workshops med fokus på:

- Dagsforløbet 'Fokus på forbedringer': Hvor vil I gøre en forskel?
- Hvordan kan I få hjælp til kompetenceafklaring og -løft?
- 3F og Dansk Byggeri: Hvorfor gå med i Bedre Bundlinje?

Gratis dagsforløb
Efter gå-hjem-mødet har I mulighed for at tilmelde jer et gratis dagsforløb, der hedder 'Fokus på forbedringer'.


Her vil konsulenter fra Dansk Byggeri og 3F hjælpe jer til at løse nogle af de konkrete udfordringer, som I møder i hverdagen. Læs mere om dagsforløbet her.

Længerevarende udviklingsforløb
For dem der kan og vil der også være mulighed for at deltage i et længerevarende udviklingsforløb, der bygger videre på dagsforløbet med målet om at skabe en bedre bundlinje.

En fælles proces
En vigtig del af udviklingsprocessen i en virksomhed er samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, derfor er Bedre Bundlinje målrettet virksomheder, hvor både ledelse og medarbejdere er indstillet på at deltage aktivt i forløbet.

I skal derfor allerede ved gå-hjem-mødet deltage med en repræsentant fra både ledelsen og medarbejderne.


Læs mere på: www.bedrebundlinje.dk

Deltagelse ved gå-hjem-møderne er gratis, men husk at tilmelde jer.


Find tilmeldingerne her